Tapetet og dets fremstilling
Omkring det 15. århundrede sås de første tapeter. Man trykkede dem med håndskårne eller stukne træmodel, forholdsvis af pæretræ og som man trykte med på håndlavede papirark (fremstillingen af papirarkene kan ses i dag på Silkeborg papirmuseum).
Papirarkene havde en størrelse på 36 x 45 cm eller 50 x 55 cm. Disse trykte ark, det såkaldte dominotierpapir, havde ingen rapport (det vil sige, at der ikke er en harmonisk overgang til alle fire sider i det trykte mønster). Man trykkede med håndrørte limfarver, som var enestående farveægte. Farverne var vandbaserede. En blanding af kalk, lim, farver og kartoffelstivelse (mel).
Tapettryk på ark fortsatte til ca. år 1760, hvorefter man klæbede disse ark sammen efter hinanden, med ca. 2 cm. overlap, til baner à 8 – 10 m.
Det første tapetmønster med gentagne rapporter, således at man fortløbende kunne sætte tapetbanerne ved siden af hinanden med en harmonisk overgang, blev tegnet og trykt i 1688 af tapettrykker Jean Papillion i Paris.
Jean Papillion er dermed gået over i historien, som skaberen af det første papirtapet .