Fremstillingen af en tegning til et nyt tapetmønster
Der fandtes en del ateliéer og arkitekter i Europa, som beskæftigede sig med at tegne design til tapetfremstilling. Disse kunstnere blev også kaldt industritegnere. De var specialister i at fremstille rapporttegninger og bordyrer. Endvidere var de afgørende for successen af en tapetkollektion.
Hele tiden måtte de være ajour med udviklingen af moden og publikums smag, og skulle gerne kunne fornemme, ca. 2 år i forvejen, hvor smagsretningen bar hen. Farverne til tapetet kunne man altid bestemme til slut. Der gik ca. 2 år fra tapetmønstret blev tegnet, valserne blev stukket og tapeterne var koloreret til tryk, til at man derefter var klar til at sælge produktet.
Industritegneren, er som formstikkeren, en anonym kunsthåndværker der er bundet til sin manufaktur, og dermed får denne håndværker heller ikke individuel opmærksomhed for sin kunst.
Nogle af de større tapetfabrikker havde egne mønstertegnere på grund af den øgede konkurrence. Andre tapetfabrikanter rejste, når tiden var inde, til de forskellige ateliéer for at købe mønstre til den nye kollektion.
Ateliérne havde også repræsentanter, som opsøgte tapetfabrikanterne med kufferter fulde af tegninger for at fremvise deres nyeste designs.
Når man så havde indkøbt de tegninger, som man mente, ville blive en god salgsartikel, da vurderede man dem yderligere, og overgav dem derefter til de respektive formstikkerværksteder, hvor trykblokkene eller valserne dernæst blev fremstillet.
Tapetmønstret skulle nu overføres til trætrykblokke eller trævalser. Var der fx. 8 farver i mønsteret,
skulle der laves 8 blokke eller valser, 1 stk. til hver farve. For at kunne overføre mønsteret fra tegningen behøvede man en slidstærk matrice. Den blev fremstillet på følgende måde.
• Man har et zinkkar på 110 x 70 x 10 cm• Tegnepapirark ca. 100 x 60 cm (120 gram)
• Standolie (kogt linolie)
• 2 store rundpensler der ikke mister hårene
Det er bedst, hvis man er to om processen.
Bunden af karet bliver nu påført standolie over hele fladen. Derefter tager man et ark papir og lægger ned på bunden. En løfter papiret op i den ene ende, og den anden stryger arket fast til bunden med hænderne.
Der skal stryges fra midten og ud til siderne mens den anden holder papiret lidt op, så der ikke opstår for mange luftbobler. Nu bliver dette ark også påført linolie ovenpå. Derefter lægger man de næste papirark og stryger dem som det forrige.
Det tager tid at fremstille dette papir, derfor laver man gerne 5 – 10 ark ad gangen.
Karet skal helst tildækkes, således at det er lysfrit . Papiret skal nu opsuge olien i ca. 14 dage og er nu blevet gennemsigtigt. Papiret skal nu op og tørre og dertil skal man bruge nogle tynde trælister, lidt bredere end karet. Man løfter arket forsigtigt op i den ene ende, skubber listen under papirkanten og fæstner det med nogle tegnestifter på trælisten. Begge personer trykker fast på papirhjørnet med tommel- og pegefingeren. Med tommel – og pegefingeren løfter man arket fri af det nedenunder liggende. Er der opstået nogle luftbobler, da pensler man lidt mere olie på disse steder.
Listerne med papiret bliver hængt et tørt og mørkt sted på en snor med en tagrende nedenunder, så man kan opfange den afdryppende olie i en spand og genbruge det.
Efter en uge er det dryppet af og nu skal det om hænges. Det vil sige, at nu sætter man trælisterne fast forneden på arket og vender det om, så olien bedre kan fordele sig over hele fladen og hænger dem op igen. Der går ca. 4 uger før papiret er tørt. Klæber det lidt, så kommer man lidt talkum på. Papiret er blevet gennemsigtigt og man kan se tegningen igennem.