Indledning
Formstikker – et forholdsvis ukendt og glemt kunsthåndværk, som dog igennem århundreder har været altafgørende for fremstillingen af trykte tapeter og stoffer.
Formstikkeren er en kunsthåndværker, som beskæftiger sig med fremstillingen af trykblokke (trykmodel) og trykvalser til trykning af tapeter og stoffer. Håndværket har udviklet sig fra formskærer til formstikker og er et af de ældste håndværk man kender. Formstikkerfaget havde sit eget håndværkerlaug med en overmester. Det kan føres tilbage til middelalderen og blev inspireret af Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkunsten i 1530.
Efterhånden opstod der nogle mindre trykkerier i hele Europa, som trykkede mønstre på papirark og på stoffer. Nogen udviklede sig til større manufakturer, der for det meste bestod af en formstikker, en farver og en trykker. I det 16. århundrede udbredtes brugen af trykte papirtapeter og formstikkeren blev en meget efterspurgt håndværker.
De første trykmodel var skåret eller stukket i pæretræ på grund af dets hårdhed og var lidt grove i mønstret.
Da mønstrene blev lidt finere, supplerede man med små messingstifter og messingbånd, som man slog ned i træet, for så derefter at fremstille konturerne i trykmodel, helt i messing. Disse modeller havde den fordel at holde længere, fordi den øgede efterspørgsel af håndtrykte papirtapeter sled på de gamle træmodel. De måtte også behandles meget forsigtigt. Den gentagne vask og efterfølgende tørring mørnede dem og fik de små trædele til at brække af.
Da man i det 19. århundrede gik over til valsetryk, var de første valser også stukket i træ. Valserne blev i starten drejet ud af et stykke træ, hvilket dog indebar, at de meget nemt kunne blive skæve. I stedet for limede man flere træstykker sammen til en fire- eller ottekantet trækerne, som derefter blev afdrejet.
Før i tiden var der tradition for, at hvis man ville blive mester i sit fag, måtte man gå på valsen i nogle år. Man havde en vandringsbog, hvor de forskellige mestre, som man undervejs arbejdede for, kunne bekræfte ens ophold og opførsel.
Kravet var afskaffet i min tid, men man havde alligevel den trang at komme ud i verden for at tilegne sig mere viden og indsigt i håndværket.
De steder hvor der opstod større koncentrationer af tapetfabriker grundlagde man også formstikkerier. Behovet for trykblokke og trykvalser var efterhånden blevet meget større.
Mange tapetfabrikker fik deres egen formstikker til at holde valserne ved lige og reparere dem på stedet, hvis der opstod en fejl. Man kunne dermed spare mange spildte produktionsdage.
Her hjemme var det Dahls Tapetfabrik i Ballerup, som den største, der havde eget formstikkerværksted med fem ansatte. Derudover var der ansat en formstikker hos de Danske Tapetfabriker, som dengang lå på Lyngbyvejen.